Jeg har i virkeligheden altid arbejdet med mennesker
Først som socialrådgiver, hvor jeg arbejdede med mennesker – men indenfor systemets rammer. Jeg syntes ikke altid, at dét, som systemet kunne tilbyde, var det bedste, men prøvede så vidt muligt at gribe det menneske, der sad overfor mig – også når mulighederne ikke var dem, som man håbede på.
For en del år siden kom jeg selv ud for en ulykke, som udover en række andre men, også gav mig senskader efter hjernerystelse. Det betød dels, at jeg kom til at opleve systemet på en anden måde, da jeg selv skulle igennem et revalideringsforløb – men det betød også, at jeg blev tvunget til at finde en ny måde at arbejde og leve på. Et fuldtidsjob var ikke længere en mulighed.
Det blev startskuddet til en rejse, hvor jeg arbejdede med mig selv, samtidig med at jeg uddannede mig indenfor en lang rækker emner, der alle kunne bidrage til den rejse, det er at stå i en livskrise, som trækker fundamentet væk under en og får en til at tabe den identitet, man troede, man havde.
Det blev en lang rejse.
Jeg oplevede, hvordan jeg gik fra at stå med fast arbejde, hus osv. til pludselig at være hjemløs, uden job og uden indtægt … For så at arbejde mig tilbage igen og genopfinde et arbejdsliv, der kunne passe til den nye mig.
Gennem min egen rejse har jeg lært, hvor omvæltende en livskrise kan være – og jeg har lært, at den sjældent kommer alene. Ofte er der andre ”følgeskader”.
I dag hjælper jeg igen mennesker. Men fra et nyt ståsted og med særligt fokus på dig, der står over for en eller anden form for livskrise, hvor din selvopfattelse, identitet og plads i samfundet af den ene eller anden årsag er i et skifte, f.eks:
– Når børnene flytter hjemmefra
– Ændringer i jobsituationen
– Skilsmisse
– sorg
– Overgangen til pensionist
– Sygdom med efterfølgende jobcenter forløb og systemstress el.lign
– Afhængighed og misbrug hos børn
Kan du mærke, at det kalder på dig, så kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.
Psykoterapeut
Lifecoach fra Be Change
Traumementor fra Be Change
Spirituel integral terapeut
Hypnoterapeut
NLP Practitioner
Socialrådgiver
Mindfulness instruktør
Kostvejleder
Kursur i akut krisehåndtering
Kurser i forhandling, arbejdsmiljø mm.